Kapitel 1

 

 

Alex og hans far bor i en ghetto.

Alex opdager midt om natten at hans far har en pistol han skal til at sige noget men hans far når at sætte fingeren op på munden. Alex visker er det en rigtig pistol far ja.

Alex far lærer ham at samle den og skyde med den.

Alex husker den dag hvor hans mor gik hen til nogle venner i ghetto A vi troede hun var blevet fanget.

Alexs far arbejder på en fabrik som laver reb til tyskerne han har altid sin pistol under armen i sin jakke han er ikke bange for at han vil blive opdaget.

Alex spurgte Boruch om det gjorde ondt i benet så tog han buksebenet op der lå en kniv i hans sko, Alex sagde sådan en vil jeg også have.

Hvis man dræbte en tysker vlle der blive slået mange børn, mænd og kvinder ihjel ude på gaden og i ghettoen.

Boruch troede at alexs mor var dræbt men Alexs far sagde at det var hun ikke men så sagde Boruch jeg kender en fyr der er flygtet fra sådan en lejer han siger at de dræber en.

Hver gang hans far tager på arbejde gemmer han sig på loftet eller i bunkeren nedenunder det kommer an på hvad for nogle rygter de har hørt den dag.

 

Kapitel 2

 

Alex sidder oppe på loftet hver dag når hans far går på arbejde. Han sidder og

læser eller leger med sin mus. Han fortæller om hvordan det var dengang hans mor ikke var forsvundet. Han fortæller at hans mor gerne vil flytte til Palæstina, men det vil hans far ikke, fordi han syntes han høre til i polen. Alex havde engang mange mus i sit bur men de døde alle sammen undtagen den han har nu. Alex tænker på vis hans far og mor aldrig havde mødtes så ville han have en anden mor. Alex holder altid med sin mor når hans mor og far begynder at diskutere zionisme. Han inviterede engang boruch til middag hvor han lavede kogte kartofler og te. Men de havde ikke nogen æg så han kunne ikke lave ommelet.

 

kapitel 3

 

Alex er på lageret med Boruch. han har efterladt sin mus der hjemme. Fabrikken bliver omringet af polske og jødiske politibetjente og tyske soldater. Alle begynder at løbe rundt, og alex finder ud af at han ikke er det eneste barn som har gemt sig på lageret. Der er en hemmelig passage som fører op til taget, og derfra videre op gennem gaden og forbi tomme lejligheder og loftsrum. Men den er spæret af politibetjenterne. Alex, far og Boruch gemmer sig bag nogle reb, men de bliver opdaget og ført ud. Ude på gårdspladsen er der udvælgelse, det betyder at man kan blive sendt til koncentrationslejr ellers slipper man. Alex og Boruch slipper men det gør far ikke. Alex og Boruch står ude på gaden. De finder ud af at der ikke er udvælgelse alligevel, og alle skal ud og stå på en kø og så går de. Boruch siger til Alex at når de kommer til nummer 78 skal Alex løbe ud af rekken og ind i huset. Huset blev bumbet i starten af krigen, og der bor ikke nogen nu. Der er en smal passage ind i huset som kun et barn kan kravle ind af, og det er den Alex skal kravle ind af. Han smutter ud af køen men der er en politimand der ser ham og løb er efter ham. men Alex når ind, og han kommer i tanke om at han har fået sin fars pistol af boruch, og at boruch har givet ham mad og drikke med. Alex ligger sig ned og sover. Han vågner efter lidt tid der er helt stille uden for, og det eneste han kan høre er larm over fra den polske side.

 

 

Kapitel 4

 

Lige så længe Alex og hans far havde boet i ghettoen var børnene fra fuglegaden gået ned i nr. 78 for at lege skjul og alle andre hemmelige krigs- lege. Deres forældre havde direkte forbudt dem i at gå der ned på grund af løse mursten men de gjorde det alligevel. en del af huset var brandt fordi det nok var blevet bombet, de huse ved siden var helt uskadt men der boede ingen mennesker det var helt forladt. det var ikke nemt at komme op til det eneste vindue på bagsiden, så man blev nødt til at balancere et barn ad gangen på en række.hele gaden bag ved huset var delt midt på af en høj stenmur, hvor der øverst var anbragt knust glas. de var så tæt på den polske side at man næsten kunne række ud efter den og røre den.men det gik ikke, den hørte til en anden verden, en verden de en gang havde levet i. desuden var der meget mere mad iden polske sides butikker og det kostede mindre. Man kunne altid købe brød eller mælk derovre, selv om der nogen gange ikke var æg, men de døde da ikke af sult hver nat. En efter en plejede vi at klatre op til vinduet for at kigge ud , men en dag begyndte en mand at kastye med sten, vi havde mest lyst til at kaste dem tilbage men vi turde ikke. Han var ikke tysker men heller ikke polakkerne kunne fordrage os.

 

Kap 5

 

Alex beslutter sig for at hente sne. Så han tager af sted til deres lejlihed. Han kigger sig omkring og der er ikke nogen. Der er ikke noget mad i skabet eller skjule stedet. Så prøver han at komme ned i bunkeren.

Men der er ikke åben så lige pluslig åbner familien Gryn. Hr gryn bliver sur på Alex fordi han lamer.

Så han får kun en lille smule kiks og andet, så skynder han sig hen til kælder og gemmer sig.

 

 

 

 

Kap 6

Han vågnede tidligt ruin-huset luget af efter –regn som han elskede.

Han var sur han tog lommelygten og gik i kælderen og gik på opdaglese.

Han tor at spølserene ,hader tyskerene.

vis han tog degnene med gik han ikke der ned.

der log kul og rådne sække, for ænden af er der et vindu som er båklert af murblokke.

Han valte henne ved dagslyset, han fandet et sted som det lingetr en der bor der.

han gik ned på børne værleset han tog nogle bør han tog et tæppe og samle bøgerene

 

 

 

Kapitel 7

 

Alex og Sne er meget sultne. Så de kravler op på loftet og går fra loft til loft. Han kom hen til en væg som nogle har lavet det lignede næsten at den ikke var hjemmelavet. Han tog et bræde af vægen og kravlede ind. Han fandt en sække katofler, en pose med kiks, en dåse med sardiner, noget tørmælk, marmalade, to krukker med kyllinge-fedt, en stor sæk mel og og noget sukker.

 

 

Kapitel 8

 

 

Kapitel 9

 

Der sad en vagtmand ude foran brikkenn han havde læderjakke og støvler på, og sad og røg på en bænk. Pludselig var der nogen der bankede på hovdeporten ikke 1 bank men 2. Så var der en pause og så 3 gange og så 5 og til sidst kom der 1 lille bank. Der var du mænd der kom ud hvad laver i her i skulle først komme når det blev mørkt. Undskyld sage de lidt tid efter var jeg på vej på vej pludselighørte jeg et skænderig og der efter hørte jeg et skrig. Jeg sputede så snart han var væk  men jeg løb i den forkerte retning da han så mig satte han sig en en forladt gyngestol med de blodge fingre. Så spurte om han ville høre en vittighed han sage ja bare den ikke er beskidt det grinede vi begge to af. 

 

Kapitel 10

 

Næste morgen fandt han noget træ til at lave trin til rebstigen. Han brugte en stang til at måle hvor lang stigen skulle være. Han snakkede også med Sne om hvad de skulle gøre når krigen var slut. Da det blev nat udførte han sin plan med at få rebstigen op på 4 sal, det gjorde han ved at binde en snor om en sten og kastede stenen igennem vinduet. Stigen strakte sig 1 en halv etage nede fra. Og der var 13 trin som var et heldigt tal for mig. Det nye værelse var næsten et nyt hjem med døre og hylder. Og i morgen ville vi flytte ind.

 

 

 

Kapitel 11

 

Alex vågnede ret sent en morgen, det  var en kedelig grå dag. fuglende kvidrede. Han spiste morgenmad indeni skabet. Lige pludselig hørte han en bil, og det var en masse mænd, der snakkede forskellige slags sprog. De ledte ikke efter Alex, de ledte vist efter en bunker i nærheden, måske under ruinhuset. De fandt bunkeren, og der lød en masse skrig. De blev kørt bort i bilen. Alex tog lommelygte og pistol med ned for at kigge i beskyttelsesrummet. Han begyndte at spise af kartofler, ris og gulerødder der var også en omelet. Men den smagte ikke godt. Alex ville gerne op på den næste etage, men  kunne ikke. Kun hvis han hentede metal stigen på fabrikken, men det gad han ikke udsætte mig selv for igen. Han bar en masse mad op. Han tog mig et brusebad. Næste morgen kom der to tyskere for at tage resten med sig. Da de gik ud lød der et brag. Alex og sne blev lidt bange. Da det blev nat, gik han ned for at se hvad der var sket. De havde sprunget hullet ned til bunkeren, så nu kunne man ikke komme der ned mere.

 

 

 

Kapitel 12

 

Alex kiggede tit ud af sit luft hul. Han vidste, hvem der tog tideligt på arbejde. og hvem der sov længe. Når han kiggede ud kunne han se en brutal fyr, en lille sulten pige på gaden, Den tykke grønthandler, og købmanden. Han kunne se de hele! Når den brutale fyr var ude på gaden, ventede han på der var nogen han kunne drille. Men det underlige var når hende den søde pige kom forbi på gaden, drillede han hende kun på en enormt høflig måde. Det irriterede Alix rigtig meget. Han bukkede for hende, og fejede fliserne af der hvor hun skulle gå. Det kunne irritere Alex rigtig meget, for Alex havde på fornemmelsen, at han godt kunne lide hende.

 

 

 

Kapitel 13

 

pludselig en morgen hørte jeg, at folk blev ført ned gennem gaden til opsamlingspladsen.

Jeg kiggede over på den skøre dame, som hver morgen rystede sine tæpper.

og hørte så skud.To mænd kom, den ene mand blødte fra armen, de klatrede op af nummer 78, en tysk soldat kom løbende hen mod dem, han pegede på dem med sit gevær og så trådte jeg til de kunne ikke se mig, jeg ladede pistolen og skød. Jeg ramte den tyske soldat de troede at det var den tyske soldat som skød og ramte sig selv. jeg trådte frem de spurgte om jeg så hvem der skød og så sagde jeg at det var mig jeg tog dem med op til mit skjule sted de spurgte om jeg boede her selv jeg sagde ja de troede ikke på mig. Du har meget mad sagde de, jeg gav dem den sidste dåse tørmælk og lidt vand fra hanen de lå bare der på gulvet de troede ikke på at man ikke kunne se os ude fra jeg fandt et af de lagner jeg havde taget med fra bunkerne jeg rev en lang strimmel af og så bandt vi det rundt om armen på ham og lagde ham over i min lille seng i skabet. Den mand som ikke var såret snakkede jeg med, han spurgte om hvor lang tid jeg havde bodet her jeg sagde at jeg snart har boet her i 3 måneder.

 

 

Kapitel 14

 

Alex beslutter sig for, at få fat i en læge, eftersom Henryk var blevet meget dårlig. Når han så på Alex så han dobbelt, og han kunne ikke tale, selvom han prøvede for at berolige Alex. Alex sagde til Henryk, at han ville finde en læge, og Henyk gav ham lidt penge. Han gjorde sig klar og tog tøj på, som en rigtig skoleelev, og så tog han afsted. Han kunne dog ikke lade være med at kigge ind i købmandsforretningen, og det endte med, at han købte et varmt nybagt brød. Så tog han hen til lægen, som lå i Bagergade nummer 32. Da han ankom til lægen bankede han på døren og råbte "til lægen, guvernør". Vagten åbnede døren, han kom ind til lægen og fortalte hele historien om far, Boruch, Henryk og Freddy. Lægen og hans kone snakker lidt om det, og lægen gik med til det. 

 

 

kapitel 15

 

 

kapitel 16

 

 

Henryk havde det ikke godt han fik det værre og værre han mistede bevidstheden oftere når han kom til sig selv så han mig nogle gange dobbelt

 

Kapitel 17

Alex vågnede op. Der var kommet sne udenfor. Alex var bange for at efterlade spor fordi han gerne ville i parken om eftermiddagen. Han fandt ud af han kunne gå langs muren hvor der ikke var faldet sne. 

Han tegner nye pile og gemmer skatten et nyt sted til faderen. Han tog i parken for at møde de andre drenge og de havde en kæmpe sneboldkamp. Alex var leder af det ene hold. Alex var bange for at blive opdaget da han kom tilbage til getthoen . Græd da han lukkede sig inde i skabet igen. Blev hjemme de næste fire dage. Derefter betalte han portneren og gik hen i parken igen. Mødte drengene og Stashya. Gik med hende ned til en lille svane dam for at se om der var nogen der stod på skøjter. Alex var bange for at hun skulle spørge hvor han boede henne og det gjorde hun. De fandt ud af at de begge to var jøder. Hun boede lige ovefor ham.